Medier

Her har vi samlet korte introduktioner til de fire redskaber, der er centrale for kurset:

Facebook

Facebook

Er du på Facebook?

Alle kender vel efterhånden Facebook – på godt og ondt.

Vi bruger Facebook løbende gennem hele kurset, og det fungerer som samlingspunkt for alle de øvrige medier og platforme vi trækker på. Det sker i gruppen “Itdidaktik“, hvor tidligere og nuværende kursusdeltagere er medlem.

Det tjener desuden det formål, at vi gør os en masse erfaringer med Facebook som videndelings- og diskussionsforum; erfaringer som forhåbentlig kan bruges med både elever og kolleger efterfølgende.

Har du ikke allerede oprettet en profil, så anbefaler vi at du gør det (her).

Vi kan også anbefale, at du kigger nærmere på nogle af de grupper, hvor folk livligt diskuterer undervisning, uddannelse og læring, fx her og her.

Twitter

Twitter

Kender du Twitter?

Twitter er langt fra lige så “mainstream” i Danmark som Facebook, men det betyder ikke, at dette værktøj til “mikroblogging” ikke kan være værdifuldt, både for din egen læring og for elevernes ditto.

Hvis du ikke allerede er på Twitter, så smut over og opret en profil her. Når du har en profil, er det en god idé straks at skrive en profiltekst og uploade et billede. Find spændende mennesker at følge, og begynd at skrive fx om dine erfaringer og tanker om undervisning.

På twitter bruger man de såkaldte “hashtags” til at lave emner, som du kan søge på. Hashtags er kendetegnet ved at starte med “#”. #skolechat er et hashtag, som bruges til at diskutere undervisning og uddannelse, så hvis du skriver #skolechat i en besked (et tweet) kan alle, der følger dette hashtag, læse og svare på din besked. Ovre på skolechat.dk kan du også kan læse mere om Twitter.

På kurset bruger vi hashtagget #itdidaktik.

Google

Google er efterhånden meget mere end en søgemaskine, og vi bruger bl.a. Google Drev (tidligere Google Docs) til fællesdokumenter og Google Sites til nemt at lave websites.

Hvis du ikke allerede har en google-konto (en Gmail) er det derfor en rigtig god idé, hvis du allerede nu opretter en nu – lige her.

Her er en introduktion til Google Drev:

Screencast-O-Matic

Vi bruger Screencast-O-Matic til nemt lave screencast (optagelser af det, der foregår på skærmen), og anbefaler derfor, at du opretter en profil forud for kurset.