Web 2.0, iPads, smartphones og apps indtager i stigende grad undervisningslokalerne på de danske uddannelsesinstitutioner. Men mange lærere har svært ved at overskue mulighederne i junglen af tilgængelige programmer. Dette kursus kvalificerer lærerne til at vurdere de digitale mediers didaktiske potentiale og vælge, hvilke der er relevante at bruge til bestemte situationer, fag og elever.

Kurset henvender sig til dig, der ønsker inspiration og hjælp til at implementere forskellige digitale værktøjer i undervisningen. Du er blevet præsenteret for it-værktøjer, men har brug for inspiration og hjælp til at implementere værktøjerne mere naturligt i undervisningen.

Det kan være en fordel, hvis man fra samme skole sender lærere afsted, der har fælles klasser, men det ikke er noget krav.

Kurset er ikke et værktøjskursus, men vi inddrager en række digitale medier undervejs i kurset, som kan anvendes i undervisningen. Vi arbejder således med overordnede anvendelsesmuligheder af forskellige typer af digitale medier og diskuterer de didaktiske fordele og ulemper i konkrete situationer.

Helt konkret udbyder vi et 4-dages kursus for gymnasielærere, der gerne vil udforske de didaktiske muligheder, som it og digitale medier åbner op for, når de anvendes i undervisningen.

Kurset strækker sig over 2*2 dage med en mellemliggende periode til afprøvning i praksis.

Prisen er 8000,- inkl. fuld forplejning og overnatning på Hotel Storebælt