Kurset retter sig mod alle gymnasielærere, der har en interesse for it og digitale medier i undervisningen.

Du behøver ingen omfattende erfaring på området, men en god portion nysgerrighed er en fordel.

Kurset er ikke et “værktøjskursus”, hvor vi går i dybden med tekniske detaljer, men et didaktisk kursus, der fokuserer på, hvordan forskellige typer af digitale medier kan skabe bedre rammer om og vilkår for elevernes læring.

Selvom det ikke er teknikken, der er i højsædet, så præsenterer vi dig naturligvis alligevel for nogle relevante redskaber undervejs i kurset. Vi vil imidlertid helst bruge tiden på de didaktiske perspektiver, og derfor beder vi alle deltagere forberede sig lidt hjemmefra ved at have oprettet en profil og eksperimenteret lidt med følgende:

  • Facebook
  • Twitter
  • Google
  • Screencast-O-Matic

Du kan læse mere om disse redskaber her.